Totalt soma-inducerede kaster vi os over Aldus Huxleys “Fagre Nye Verden” og kan kun fortvivle over alt det vi ikke får snakket om på en time.
Musik:
Ketsa “Night Flying”
The Smashing Pumpkins “Soma”
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Hej LæsDen
Jeg vil lige lægge ud med, at man kan se en tv-film/tv-serie “Brave new World” på YT. “Adressen” er lidt lang, men hvis man i søgefeltet skriver “brave new world keir dullea”, bliver man ført direkte til molevitten. Det er en sag fra engang i 1970’erne, så der er lige dét ……! Men til gengæld har den lige præcis den ironiske distance, der passer sig. Eller sagt på en anden måde: – den udstiller det vanvid, der uden kommentarer bliver præsenteret i romanen.
Scenografien er ikke til at gå på røven over – i så fald må man gå til den allernyeste “udgave” (der vist kører på NetFlix), hvor scenerne er overdådige … – og historien totalt misforstået.
Væmmelsen og attraktionen ved “naturen”?
– Eftersom Den Gamle Natur var uperfekt, er der ingen grund til at tale om den i Det Perfekte Samfund, hvor vi naturligvis (!) har skabt Den Perfekte Natur!
Den uperfekte natur (den “ikke-pneumatiske”) er den, hvor kartofler graves op af jorden og skal skylles og vaskes, og hvor fisk fanges og skal renses og afskælles og man får adr-bvadr sorte og snaskede fingre. Den Perfekte Natur er kartoffelmos-pulver og frosne, panerede fiskefilet’er. Endda kan man koge kartoffelmos-pulver så tyk, at man kan kugle den op, så det faktisk ligner “rigtige” små hvide kartofler.
Den helt store gevinst er naturligvis, at naturen hermed er blevet en vare – køb, forbrug, smid væk!
Og hvorfor ha’ besværet med blomster? Det er jo blot farven og duften, der er det væsentlige! Køb en duftblok og en LED-kæde med regnbuefarver!
Græsplæne? Nej, astro-turf! Bagerbrød? Nej, ready-dough!
Og i sidste ende: – hvorfor ikke bare tage en pille?
Jeg kan anbefale, at man – i denne kontekst – forsøger sig med Frederik Pohls “The man who ate the world”. Og visse af “Brave new world”s ubehageligheder kan genfindes i Lucas’ “THX 1138”. Desuden har Frank Herbert en lignende tematik kørende i “The eyes of Heisenberg”.
Det er iøvrigt en studie værd, at begive sig i kast med hele Huxley-familien. F.eks. skrev Aldous’ bror, Julian, novellen “Vævskultur-kongen”, der – ligesom BNW – besæftiger sig med eugenik. Og hvor langt stod brødrene egentlig fra hinanden, i dén sag …. – taget i betragtning at netop eugenik var “hot topic” på affattelsestidspunktet? Også i Danmark – mens sana in copore sanum (eller sådan noget)
Otte år senere var det ikke nok med “soma”.
bedste hilsner Henning
Hej Henning
Der er noget fantastisk dobbelt i hele den der “væmmelse ved naturen” vinkel. Jeg synes der er så mange fantastiske ting ved BNW, som man jo kan tale om i timevis, men der ligger hos mig også en grundforvirring om hvad Aldus vil. For jeg er ret sikker på, at det ikke er “sheriffen skyder på det hele”. Som vi også taler om, kan det jo være noget af det der forsvinder, når der er gået hundrede år, og tiderne er nye tider. At det er en advarsel er jeg ikke i tvivl om, alligevel er der steder, hvor jeg bliver i tvivl om hvad der advares imod: religion/løssluppenhed/skørlevned/forbrug/kapitalisme/socialisme… Måske er Aldus bare en mådeholdenhedens mand. Og til det kan jeg kun sige: Alt med måde… også mådenhold.
Og tak for flere forslag til læsning!
vh
Mads