Den forsvundne forfatter Preben Asbjørn Olsen indleverede i 1970 et manuskript til Stig Vendelkærs forlag. Det var manuskriptet, “Månen flytter til F2”, og forlaget udgav det, uden at vide hvem forfatteren var eller have nogen kontakt til ham, det havde han nemlig ikke vedlagt. Det er et interessant stykke dansk sci-fi, som vi prøver at hitte hoved og hale i.
Næste bog: “Tre Skuespil” af Bjørn Rasmussen
Musik: Ketsa “Night Flying”
Lyt også til “Grimme Mennesker” af Mads Kamp på Kamp Cast.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Hej Læs Den!
Jeg husker, at jeg var stærkt irriteret på “Månen flytter til F2”, da jeg læste den i midten af halvfjerserne. Hvilket nok skyldtes at jeg havde sat snotten op efter noget andet, og nu bare fik en underlig fortælling fra et underligt København (og omegn). Men på mange måder var det “stilen”, dengang, for dansk SF. Senere har det forbedret sig en smule – men “templaten” dukker stadig op.
Noget som romanen minder mig om er “Manden der tænkte ting” (1969, med John Price og Preben Neergaard), med et romanforlæg af Valdemar Holst, 1965.
Trods alt var det en “eksperimenterende tid”, og der kom da også romaner af Niels E Nielsen, samt en mærkværdighed som Knud Holtens “Suma-X”. Eller – for at det ikke skal være løgn – Klaus Høecks “Datadigte” og Dan Turells “Space Cantos”
Anyways! Jeg finder også at autofiktionen har haft sin tid, og bortset fra at den tenderer det uvedkommende eller decideret pinlige, må jeg – med nogle forbehold – sige som Per Højholt: ” – Tag aldrig af Hovedstolen!”
Tak for en gennemgang af “MFTF2” 🙂
Hilsen Henning
Et godt afsnit. Måske især, fordi I har læst lidt dybere, end jeg selv gjorde. MFTF2 rammer lidt den der new wave-stemning, der gerne bliver lidt meditativ for mig som læser, hvorfor jeg ikke altid er helt så superopmærksom på, hvad der egentlig foregår. Det kan være både godt og skidt 🙂
Hej Jonas
Det er egentlig en meget god beskrivelse af det stadie, meditativ læsning, det rammer jeg også ofte ned i. Ikke så meget i MFTF2, men en gang imellem vågner man 10 sider længere henne og er temmelig meget i tvivl om, man gik glip af noget. Min erfaring er, at det gør man, men det er ikke altid lige vigtigt, og at den meditative læsning også er en del af læse”flowet” eller oplevelsen.
Tak for kommentaren.
vh
Mads