Så er vi tilbage efter en længere pause. Vi har læst LeGuin, for længe siden, men begejstringen er begrænset. Hør hvorfor.
Tjek også SCIFISNAK, som snart udgiver deres take på Peter Adolphsens “Rynkekneppesygen”
Musik: “Night Flying” af Ketsa
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: iTunes | Android | RSS
Nå, dér er I. Det var på tide…. 🙂
Sammenligningen mellem Malafrena og Barbara Cartland er måske lige den stærkeste. Men okay – jeg er bestemt heller ikke henrykt over romanen. Og på baggrund af læsning af andre “Orsinian Tales”, er det tydeligt at Ursula i høj grad er ude i et romantisk ærinde – i enhver forstand.
Men der også noget andet på spil, og det drejer sig om Friheden! (og lidt om Ligheden, men ikke meget om Søsterskabet)
I Europa – navnlig Vest-europa – er “frihedsbegrebet” i høj grad et borgerligt projekt, mens det – i USA – libertært projekt, hvor man ikke engang gider postulere eksistensen af Adam Smiths “usynlige hånd”. Forskellen er er – og det er noget Liberal Alliance ikke har forstået (sammen med så meget andet) – at det europæiske, borgerlige frihedsbegreb er historisk baseret, mens det amerikanske – og Den Amerikanske Frihedskrig – er baseret på en mere prosaisk: “I holder bare snitterne væk fra vores marengs”. “We, the People,” blev formuleret af allerede eksisterende borgerskab, der sad på flæsket. Og senere blev det aktuelt, at forklare den amerikanske befolkning, at “jaja, “we” og “we” – der er jo altd undtagelser, ikk’sandt!”
Så: – jeg tror, at Ursula sværmer lidt for en frihedstanke, der er funderet på et solidarisk og solidariserende menneskesyn. Og for at kunne sige noget om det, er hun nødt til at flytte til Europa, og basere sin(e) fortælling(er) på det følelsesmæssige i frihedstrangen, fremfor det politiske.
Alt det sludder&vrøvl bliver Malafrena ikke en bedre bog af. Jeg er blot overbevist om, at det amerikanske frihedsbegreb er en lidt diffus størrelse (især for amerikanerne), så er det europæiske trods alt forankret i en historisk kontekst. Og måske er det dét, Ursula har set, men muligvis ikke helt forstået. Hvilket jo bare er min fladpandede tolkning.
For en mere ramsaltet udforskning af feltet mellem adelsvælde og borgerlige revolutioner, prøv at læs “Hard to be a god”/”Trudno byt bogum”/”svært at være gud” af Strugatsky-brødrene.
Det var vist det, hilsen Henning
Hej Henning
Godt at høre fra dig igen.
Ja, der kan være noget om det europæiske frihedsbegreb (hvis vi egentlig har et sådant) kontra det amerikanske. Jeg kan også godt se, at det ligger mellem linjerne i hele romanen, men måske ikke lige i første række under overfladen. Måske heller ikke i anden kartoffelrække. Måske skal vi endnu længere ind mellem linjerne for at finde det. For mig bliver problemet, at 90% af indholdet er helliget det romantiske plot og tankespind/tomgang. Noget af frustrationen ligger jo nok i, at forventningerne til en LeGuin-bog ikke bliver indfriet. Ikke at hun har nogen pligt til det, men jeg vil næsten vove at påstå, at “Malafrena” ville stå stærkere, hvis de 10% om frihed og revolution og nationalkamp, slet ikke var der. Så det var et 100% romantisk projekt som jeg kunne tage for hvad det så var, og mine forventninger (som ingen i øvrigt skal tages til indtægt for) ville tilpasse sig dét indhold og ikke en politisk/revolutionær/ungdomsoprør/frihedkæmper-historie. Jeg har ikke noget imod en romantisk handling eller bevægelse i et værk (er jo meget begejstret for Goethe og Schiller), men måske vil jeg bare hellere spise garnituren på Malafrena-tallerkenen.
Vh
Mads